tank_kaidigebach.gif




Dansk Metal





Ørneborgen

Reebok
CCM Hockey

Skatertown

Body Mind Control

Smiley Rapport

Eagles

FREDERIK STORM SKIFTER FRA HERLEV TIL MALMØ

PRESSEMEDDELELSE
 
FREDERIK STORM SKIFTER FRA HERLEV TIL MALMØ
 
Det varede ikke længe efter Frederik Storm’s udnævnelse til Årets Spiller i AL Bank Ligaen, før der kom et attraktivt tilbud til den unge og dygtige angriber, som har haft stor succes både på klubholdet i Herlev Eagles og på landsholdet.
 
Frederik Storm er ellers på en 2-årig kontrakt i Herlev Eagles, men bestyrelsen har efterkommet ønsket fra spilleren om at blive frigjort og få lov til at prøve sin chance i en stor klub som Malmø.
 
Herlev Eagles ønsker ikke at stå i vejen for en ung, talentfuld og meget sympatisk spiller, når han får så stor en mulighed, og selv om vi kommer til at mangle en stærk angriber, skal han altså have lov til at udleve sin drøm om en karriere i udlandet. Vi må så prøve at finde en anden stærk angriber som erstatning, selv om det bliver svært.
 
Frederik Storm vil blive stærkt savnet, ikke mindst af fans’ene, men til gengæld kan de glæde sig til at se Malmø spille mod Herlev Eagles i Herlev, torsdag, den 16. August kl. 19:00, men altså med Storm på Malmø’s hold. Det bliver et brag af en træningskamp, og der bliver garanteret fyldt op til sidste plads på tilskuerpladserne.
 
Frederik Storm udtaler selv: "Jeg kommer til at savne klubben, fans'ene og sammenholdet i Herlev, men ser også frem til muligheden i Malmø. Jeg er rigtig glad for at klubben giver mig muligheden for at forfølge mine udviklingsmuligheder i en stærkere liga, som forhåbentlig kan styrke min plads på landsholdet yderligere. Jeg vil selvfølgelig følge med i hvordan det går i Herlev og vil selvfølgelig se de kampe i Ørneborgen jeg har mulighed for."

Vi har været meget glade for Frederik i Herlev, og vi ønsker ham al mulig held og lykke i sit nye liv som spiller i Malmø.
 
For Bestyrelsen
Herlev Eagles
Steen Glaring
Formand

Senest opdateret: 14/06-2012 20:16